Lars Erslev Andersen.

Lars Erslev Andersen: Præsentation
CV

Præsentation

Jeg er idehistoriker og ansat som Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), hvor jeg er koordinator af Indsatsområdet Mellemøsten. Mine faglige interesser er Terrorisme og Mellemøsten i International Politik med særlig interesse for den politiske udvikling i Den Persiske Golf samt USA's Mellemøst- og Sikkerhedspolitik.

Global terrorisme, navnlig inspireret af og relateret til al-Qaida, og spredning af masseødelæggelsesvåben er centrale temaer i USA's sikkerhedspolitik og er derfor også emner, jeg interesser mig for i mit arbejde som forsker og formidler.

I forlængelse af disse interesser arbejder jeg med begrebet orden (verdensorden), dvs. hvad er orden, hvordan etableres, opretholdes og nedbrydes orden og hvilke konsekvenser har begrebet orden for fortolkningen af begreber som radikalisering, terrorisme og den globale værdikamp. Denne mere teoretiske diskussion tager sigte på at udvikle analysestrategier i studiet af samtidshistoriske problemstillinger i internationale forhold.

Fra Platon og Benjamin til Osama og Bush via Kierkegaard og Gadamer

Da jeg startede på Københavns Universitets naturvidenskabelige fakultet i 1977, hvor jeg tog eksaminer i botanik, fysik og kemi, lå det ikke i kortene, at mine forskningsfelter skulle være Mellemøsten, USA's udenrigs- og sikkerhedspolitik og begrebshistoriske studier i terrorisme og orden.

Hurtigt efter de naturvidenskabelige studier endte jeg efter et kortere ophold på Litteraturhistorie på Institut for Idéhistorie, Aarhus Universitet. På det tidspunkt (1980) var der på instituttet kun få undervisningsudbud og et meget lille antal studerende. Det var ideelt for mig, fordi det gav mig mulighed for at dyrke de interesser, jeg havde dengang: forholdet mellem sprog, kunst og erkendelse samt forholdet mellem æstetik og politik ved siden af den obligatoriske læsning af Karl Marx's hovedværk Das Kapital, som jeg egentlig aldrig har været ked af, jeg over to semestre blev tvunget til at læse. Mine egne interesser gik imidlertid i en anden retning end de kapitallogiske studier af det senkapitalistiske samfunds fortrædeligheder. Et stipendium fra Carlsbergfonden til et projekt om den antikke og den moderne tragedie muliggjorde studier i Richard Wagner, Arthur Schopenhauer og Friedrich Nietzsche og lagde grunden til mit speciale og min første bog (Allegori og Mimesis) om Platon og Walter Benjamin.

Kandidatstipendiet, der dengang var toårigt, ved Aarhus Universitet, blev brugt til at analysere tekstteori (Jacques Derrida, Paul de Man og Richard Rorty) i et livtag med Søren Kierkegaards forfatterskab og udgivelse af flere bøger, herunder Tekst og Trope og Hinsides Ironi. Selvom denne forskning gav et stipendium til Afdeling for Idéhistorie på Oslo Universitet var den en sikker vej til arbejdsløshed. I stedet for at fortsætte med at skrive udsigtsløse ansøgninger til allehånde stillinger - fra bogholder på kulturhus i Vestjylland til fuldmægtigstilling i Udenrigsministeriet - fandt jeg på at læse Mellemøststudier på Åbent Universitet på det, der dengang hed Odense Universitet. Det var sjovt og spændende og førte i første omgang til et stipendium til en arabisk sprogskole i Tunis og i anden til ansættelse som en slags informationsmedarbejder på Center for Mellemøststudier ved Syddansk Universitet. Stillingsbetegenelsen var godt nok 'videnskabelig medarbejder', men der var mere medarbejder end videnskab i den. Under alle omstændigheder førte den til mere arabisk sprogskole, denne gang i Dubai, til seks års empirisk syrebad under historikeren Søren Mørchs skånselsløse ledelse, til kortlægning af sundhedsforhold i Yemen og på Den Arabiske Halvø og i 1995 til ansættelse som afdelingsleder - som Mørch altid morede sig med at sige er en "der leder efter en afdeling". De mange rejser til Mellemøsten og ledelsen af et center til formidling af viden om Mellemøsten gjorde dog interessen for regionen stadig større. Da Syddansk Universitet i 1996 opslog et lektorat i Mellemøststudier søgte jeg det derfor. På trods af, at Center for Mellemøststudier på dette tidspunkt var tæt på lukning med ingen fastansatte og med masser af problemer. Opgaven var primært at rekonstruere det lukningstruede center. I 1999 var centret med fem fastansatte forskere igen på rette kurs og tiden var inde til at indhente noget af den forskningstid, der var blevet ødet væk på de administrative slagmarker.

Jeg var derfor taknemmelig for at få et forskningsstipendium fra Rigspolitiet på anbefaling af den daværende ledelse i Politiets Efterretningstjeneste (PET). Baggrunden var, at jeg i forbindelse med den såkaldte "egyptersag" i Århus, hvor tre egyptere i begyndelsen af 1990'erne stod anklaget for at ville organisere terrorisme i Danmark, af anklagemyndigheden var blevet bedt om at udarbejde en rapport om militant islamisme i Mellemøsten med forbindelse til krigen i Afghanistan i 1980'erne. Rapporten blev senere omskrevet til en lille bog, Muslimske fundamentalister. Militante muslimer i Mellemøsten, der udkom på Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI) i 1997. PET, der naturligvis var involveret i efterforskningen af sagen, og jeg fastholdt en sporadisk kontakt, og da jeg i 1999 fortalte, at jeg planlagde et forskningsprojekt om de nye amerikanske teorier om terrorisme var PET interesseret i at støtte det. Det førte til et treårigt forskningsstipendium på samme vilkår som jeg ville have fået ved et Forskningsråd, men naturligvis med en tilknytning til PET. Det var spændende, fordi det gav mig nogle andre vinkler på forskningsfeltet samt i øvrigt mulighed for at besøge CIA's hovedkvarter og få en interessant briefing her. I juli 2000 pakkede jeg kufferterne og tog sammen med min familie til Washington, D.C. hvor jeg blev tilknyttet Center for Non-proliferation Studies, som var et forskningsprogram under Monterey Institute. Et lille forskningscenter på 9. etage i en bygning på Dupont Circle, tæt ved alle de store tænketanke, blev basen for mit møde med den politiske heksekedel i Washington. En fantastisk periode, der gav mulighed for både at følge diskussionerne om USA's Mellemøstpolitik på tæt hold og være med til at analysere teorierne om den ny terrorisme hos nogle af de mest indsigtsfulde forskere på området. Hjemme hos PET bidrog jeg til udarbejdelse af trusselsvurderinger, analyser af global terrorisme og til udarbejdelse af nye analysemetoder og strategier for indhentning af efterretninger. En spændende periode, der brat blev afbrudt af terrorangrebene 11. september 2001, der kastede mig (og stort set alt andet) ind i en turbulent mediestorm, som gjorde, at kombinationen af uafhængig forsker og tilknytning til en hemmelig tjeneste ikke længere var en holdbar konstruktion, hvorfor forbindelserne mellem mig og PET ophørte med afslutningen af mit stipendium ved udgangen af 2002.

Tilbage på universitetet i 2003 genoptog jeg arbejdet med undervisning, formidling og forskning og sammenfattede mine studier af USA's Mellemøstpolitik i bogen Den Amerikanske Orden. Fra september 2003 til august 2004 var jeg tilknyttet Danmarks Humanistiske Forskningscenter (DHF) i København, hvor jeg i et godt forskningsmiljø arbejdede på afhandlingen Verdensorden og Terrorisme, som stadig ikke er færdig. Men tiden på DHF gav mig mulighed for at skrive første del, der er et teoretisk og filosofisk grundlag for mine samtidshistoriske studier baseret på den filosofiske hermeneutik Hans-Georg Gadamer grundlagde med sit hovedværk Sandhed og Metode fra 1960. Arbejdet med afhandlingen fortsatte i London i januar og februar 2007 i en legatbolig stillet til rådighed af BG Fonden. Det er planen, at afhandlingen skal afsluttes med udgangen af 2006.

I 2007 blev min tilknytning ved universitetet overflyttet fra Center for Mellemøststudier til Center for Historie, fordi jeg her bedre kan få balancen mellem forskning, undervisning og formidling til at gå op i en konstruktiv helhed. Historiefaget befinder sig i en brydningstid, hvor dogmet om, at historieforskning handler om objektiv viden om fortiden for længst er blevet forladt til fordel for ideen om, at historie drejer sig om fortolkning af fortiden med henblik på at forstå nutiden og fortolke fremtiden. Dette kommer aktuelt til udtryk på en lidt paradoksal måde: på den ene side har interessen for historiske fremstillinger på bogmarkedet og i medierne vel aldrig været større end netop nu og på den anden er diskussionerne om fagets videnskabelige grundlag præget af en søgende, men uafgjort, afprøvning af nye teorier, metoder og analysestrategier. Det paradokse forhold sættes på spidsen i den samtidshistoriske forskning, hvor den generelle interesse for f.eks. global terrorisme, den politiske udvikling i Mellemøsten, USA's sikkerheds- og Mellemøstpolitik og den globale værdikamp i offentligheden er stor samtidig med at det er klinkende klart, at forskerne kun kan bidrage med fortolkninger af problemstillinger. De må oven i købet må leve med, at en stor del af kildematerialet er utilgængeligt simpelthen fordi det er hemmeligstemplet og fordi forholdene hele tiden ændrer sig. Således har den amerikanske Mellemøstpolitik ændret sig markant mindst tre gange siden George W. Bush overtog regeringsembedet efter Bill Clinton. Første gang, da Bush ved sin tiltrædelse ændrede Clintons strategi og flyttede fokus og engagement væk fra Palæstina-konflikten over mod Den Persiske Golf. Anden gang efter terrorismen 11. september, der førte til ny, aktivistisk, regimeskift orienteret strategi med vægt på forebyggende krig og spredning af demokrati og tredje gang efter Libanonkrigen i juli 2006, hvor USA nedtonede ambitionerne om at sprede demokrati og i stedet har valgt at genoptage strategien fra Den Kolde Krig, men nu med Iran i rollen som modpol. Det betyder mere fokus på militær styrke i Golfen, forsøg på at bygge alliancer vendt mod Iran og på dette grundlag tillige konfrontere Iran i forskellige diplomatiske sammenhænge som f.eks. FN's Sikkerhedsråd (USA's nye strategi diskuteres indgående i bogen Nye Kolde Krige i Mellemøsten). Det mangelfulde kildegrundlag og de uophørlige forandringer i den aktuelle historiske virkelighed stiller nogle udfordringer til samtidshistorikeren, der ikke kan tackles af den traditionelle historieforsknings teori og metode, men forudsætter at selve usikkerheden og uafgjortheden medtænkes i såvel forskning som formidling. Det er disse udfordringer, jeg prøver at tage livtag med i min aktuelle forskning i forbindelse med bogen om Verdensorden og Terrorisme, der således både er analyser af global værdikamp, konfrontationen mellem islamisme og jihadisme overfor udbredelsen af den amerikanske orden baseret på liberale værdier og individuelle frihedsrettigheder. Målet er således både at fortælle en historie om et vigtigt og aktuelt emne i international politik og at levere et bud på, hvordan filosofisk hermeneutik og begrebshistorie kan finde anvendelse i det samtidshistoriske studie af internationale forhold. Et første forsøg blev gjort med min bog Den Tabte Uskyld. Verdensorden. Værdikamp. Islamisme, der nu udkommer på engelsk under titlen Lost Innocence, men det er i bogen Verdensorden og Terrorisme såvel den store historie som det filosofiske grundlag forhåbentlig kan finde sin udfoldelse.

CV

Fødselsdag og -sted: 10. maj 1956, Haderslev, Sønderjylland
Nationalitet: Dansk
Civilstand: Gift

Uddannelse: Cand. mag. fra Aarhus Universitet (idéhistorie 1986) og Odense Universitet (mellemøststudier 1992)

Ansættelse: Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), koordinator af Indsatsområdet Mellemøsten...

Tidligere ansættelser: Lektor ved Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet (1996-2007); Afdelingsleder, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet (1995-1996); Videnskabelig medarbejder, Center for Mellemøststudier, Syddansk Universitet (1991-1995); Forskningsstipendiat, Afdeling for Idéhistorie, Universitetet i Oslo; Kandidatstipendiat, Institut for Idéhistorie, Aarhus Universitet (1987-1989). Før 1987 samt i 1990 forskellige ansættelser som undervisningsassistent ved Det Humanistiske Fakultet, Aarhus Universitet

Anden beskæftigelse: Projektleder for udredningsarbejde rekvireret af Udenrigsministeriet vedr. Danmark og Situationen i Mellemøsten: politiske forhold i Mellemøsten og Mellemøsten i international politik med særligt henblik på Danmarks placering og fremtidige rolle i regionen (marts-april 2006); Leder af Forum for Civilisationernes Dialog finansieret af Udenrigsministeriet og Rockefeller Foundation (1999-2002). Medlem af IHB (Det Internationale Humanitære Beredskab, Udenrigsministeriet; udsendt som valgobservatør til De Palæstinensiske Selvstyreområder, Nicaragua, Yemen), Fagkonsulent, Den Store Danske Encyklopædi (Mellemøstens geografi, 1993-2002)

Tillidshverv: Medlem af Styrelsen for Nordisk Sommeruniversitet (1995-1996); Medlem af styrelsen for MØ-Netværket, Statens Humanistiske Forskningsråd (1995-1997); Centerleder, Mellemøststudier (1994-1999)

Medlemskab af faglige selskaber: MESA (Middle East Study Association)

Udlandsophold: Forskningsophold i London i Bikubenfondens legatbolig (januar-marts 2007); Gæsteforsker ved Center for Non-proliferation Studies, Monterey Institute for International Studies, Washington, D.C. juli-december 2000; Gæsteforsker ved Moshe Dayan Center, Tel Aviv Universitet, marts-april 1995; Gæsteforsker ved Truman Institute, Hebrew Universitity, Jerusalem, april 1995; Sprogskoleophold (spansk) i Sevilla (juli 1997); Sprogskoleophold (arabisk) i Dubai (juli 1993) og i Tunis (juli-august 1990)

Forskningsstipendier: Danmarks Humanistiske Forskningscenter september 2003 - august 2004 (projekt: terrorismebegrebet i international politik); Rigspolitiet, januar 2000 - december 2002 (projekt: terrorismebegrebet i international politik);